Fondstilsyn blåstempler kasketjonglering i KV Fonden

KV Fonden har på eget initiativ sendt Erhvervsstyrelsen en otte sider lang redegørelse, efter at Fundats stillede fonden en række spørgsmål om direktørens mange roller.

KV Fon­den har sendt Er­hvervs­sty­rel­sen en læn­ge­re re­de­gø­rel­se, ef­ter at Fun­dats har stil­let fon­den en ræk­ke spørgs­mål om di­rek­tør Hen­rik Hol­te­gaards rol­ler i fon­den. Fo­to: KV Fonden

Sa­gen om di­rek­tør Hen­rik Hol­te­gaards tal­ri­ge rol­ler i KV Fon­den gi­ver ik­ke Er­hvervs­sty­rel­sen an­led­ning til at gri­be ind over for fonden.

Så­dan ly­der kon­klu­sio­nen, ef­ter at ejen­doms­fon­den har hy­ret ad­vo­kat­fir­ma­et Ples­ner til at ud­ar­bej­de en re­de­gø­rel­se til Er­hvervs­sty­rel­sen om Hen­rik Hol­te­gaards man­ge rol­ler i fonden.

"Er­hvervs­sty­rel­sen ta­ger be­sty­rel­sens re­de­gø­rel­se til ef­ter­ret­ning og fin­der ef­ter en sam­let vur­de­ring ik­ke, at der er grund­lag for, at sty­rel­sen fo­re­ta­ger sig yder­li­ge­re i hen­hold til det af be­sty­rel­sen frem­send­te ma­te­ri­a­le. Sty­rel­sen an­ser her­ef­ter sa­gen for af­slut­tet," skri­ver Er­hvervs­sty­rel­sen i en af­gø­rel­se fra sep­tem­ber 2023, som Fun­dats har få­et ak­tind­sigt i.

Bag­grun­den for Er­hvervs­sty­rel­sens af­gø­rel­se er usæd­van­lig. Det er nem­lig ik­ke sty­rel­sen selv, der som til­syns­myn­dig­hed for er­hvervs­fon­de­ne har valgt at gå ind i sa­gen. KV Fon­den har på eget ini­ti­a­tiv få­et Ples­ner til at sen­de sty­rel­sen en ot­te si­der lang re­de­gø­rel­se, ef­ter at nær­væ­ren­de me­die hav­de stil­let fon­den en ræk­ke spørgs­mål om sagen.

Fem kasketter

Fun­dats be­skrev i sep­tem­ber 2023, hvor­dan Hen­rik Hol­te­gaard, som har væ­ret med­lem af KV Fon­dens be­sty­rel­se i 23 år, og­så er fon­dens di­rek­tør og sam­ti­dig le­ve­rer ydel­ser som fondsad­mi­ni­stra­tor, ejen­domsad­mi­ni­stra­tor, ad­vo­kat og rå­d­gi­ver. Der­med spil­ler Hol­te­gaard og hans sel­ska­ber en cen­tral rol­le i fon­dens ak­ti­vi­te­ter, og han er sam­ti­dig in­ha­bil i ad­skil­li­ge af de for­hold, be­sty­rel­sen skal ta­ge stil­ling til.

Det er vel at mær­ke ik­ke i strid med loven, at fon­de kø­ber ydel­ser hos be­sty­rel­ses­med­lem­mers virk­som­he­der, så læn­ge det sker på mar­keds­mæs­si­ge vil­kår, og reg­ler­ne i øv­rigt bli­ver over­holdt. Og be­sty­rel­ses­for­mand Bo Ry­gaard ud­tal­te den­gang, at ydel­ser­ne fra Hen­rik Hol­te­gaards sel­ska­ber, som til­sam­men løb op i om­kring 2,5 mil­li­o­ner kro­ner, er mar­keds­kon­for­me, at be­sty­rel­sen ta­ger reg­ler­ne på om­rå­det dybt al­vor­ligt, og at be­sty­rel­sen ved, at den er "in compliance".

Ik­ke de­sto min­dre har KV Fon­dens be­sty­rel­se alt­så bedt Ples­ner om at ud­ar­bej­de en re­de­gø­rel­se til Er­hvervs­sty­rel­sen, der blev sendt 5. sep­tem­ber 2023, syv da­ge før ar­tik­len i Fun­dats blev offentliggjort.

"Bag­grun­den for fon­dens hen­ven­del­se til Er­hvervs­sty­rel­sen er, at fon­den har mod­ta­get en hen­ven­del­se fra me­di­et Fun­dats, der stil­ler en ræk­ke spørgs­mål til fon­dens gover­nan­ce­mo­del. Fon­dens be­sty­rel­se fin­der det rig­tigst, at fon­den selv ret­ter hen­ven­del­se til Er­hvervs­sty­rel­sen om den­ne hen­ven­del­se fra Fun­dats, li­ge­som fon­den ne­den­for har re­de­gjort for den gover­nan­ce­mo­del, der er i fon­den, og de over­vej­el­ser, som fon­dens be­sty­rel­se har gjort i den­ne for­bin­del­se," skri­ver KV Fon­dens ad­vo­kat i re­de­gø­rel­sen, som Fun­dats og­så har få­et ak­tind­sigt i.

En fonds­be­sty­rel­se bør al­tid over­ve­je, om man ik­ke i ste­det bør ha­ve re­ne linjer – og si­ge, at be­sty­rel­ses­med­lem­mer er be­sty­rel­ses­med­lem­mer, og le­ve­ran­dø­rer er leverandører.

Ras­mus Feldt­hu­sen – pro­fes­sor, Kø­ben­havns Universitet

Over for Fun­dats for­kla­rer Bo Ry­gaard, at be­sty­rel­sen valg­te at sen­de en re­de­gø­rel­se til Er­hvervs­sty­rel­sen for at und­gå misforståelser.

"Vi har i KV fon­den al­tid lagt vægt på at ha­ve en åben di­a­log med vo­res ek­ster­ne sta­ke­hol­ders, her­un­der di­ver­se myn­dig­he­der. Så da vi modt­og hen­ven­del­sen fra Fun­dats, valg­te vi der­for at ori­en­te­re Er­hvervs­sty­rel­sen om det in­ter­view, jeg gav til Fun­dats, så­le­des at der ik­ke op­stod mis­for­stå­el­ser på bag­grund af ar­tik­len," skri­ver Bo Ry­gaard i en e-mail.

"Vi har ef­ter­føl­gen­de no­te­ret os, at Er­hvervs­sty­rel­sen tog vo­res re­de­gø­rel­se til ef­ter­ret­ning og ik­ke fandt grund­lag for at fo­re­ta­ge sig yder­li­ge­re," skri­ver han.

Bør generelt overveje rene linjer

Fun­dats har si­den ef­ter­å­ret 2022 dæk­ket en ræk­ke sa­ger om ad­vo­ka­ters rol­ler i dan­ske fon­de, her­un­der fle­re sa­ger, hvor er­hvervs­dri­ven­de fon­de har købt ydel­ser hos eg­ne for­mænd el­ler be­sty­rel­ses­med­lem­mer, og fonds­le­del­ser­ne har hand­let i strid med er­hvervs­fonds­lo­ven. Det er ty­pisk sa­ger, hvor for­holds­reg­ler­ne om in­ha­bi­li­tet ik­ke er ble­vet over­holdt, el­ler hvor ydel­ser­ne ik­ke er ble­vet købt på do­ku­men­te­re­de mar­keds­vil­kår, og hvor Er­hvervs­sty­rel­sen i fle­re til­fæl­de har ud­talt kri­tik og ud­stedt påbud.

Ge­ne­relt bør man i fon­de­ne over­ve­je grun­digt, om det er hen­sigts­mæs­sigt at ind­gå af­ta­ler med eg­ne be­sty­rel­ses­med­lem­mer – og­så selv om man over­hol­der loven, ud­tal­te pro­fes­sor i fonds­ret ved Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet Ras­mus Feldt­hu­sen i januar.

"Man må al­tid star­te med at spør­ge sig selv, om det over­ho­ve­det er i fon­dens in­ter­es­se, at man ind­går den slags af­ta­ler. Ik­ke kun hvad an­går pris og kva­li­tet, men og­så for­di man jo he­le ti­den skal hol­de tun­gen li­ge i mun­den for at sik­re, at der ik­ke op­står in­ter­es­se­kon­flik­ter i be­sty­rel­ses­lo­ka­let," sag­de Ras­mus Feldthusen:

"En fonds­be­sty­rel­se bør al­tid over­ve­je, om man ik­ke i ste­det bør ha­ve re­ne linjer – og si­ge, at be­sty­rel­ses­med­lem­mer er be­sty­rel­ses­med­lem­mer, og le­ve­ran­dø­rer er le­ve­ran­dø­rer. Hvis et be­sty­rel­ses­med­lem ger­ne vil væ­re le­ve­ran­dør for fon­den, så bør ved­kom­men­de må­ske over­ve­je, hvil­ken af de to he­ste, man vil ri­de på. For der kan op­stå en mi­stan­ke om, at man er ble­vet valgt som fon­dens le­ve­ran­dør, for­di man sid­der i fon­dens le­del­se. Og det er et ær­ger­ligt skuds­mål at få."

Ef­ter fle­re pro­blem­sa­ger i de er­hvervs­dri­ven­de fon­de ud­gav Fon­de­nes Vi­dens­cen­ter for få uger si­den et no­tat, der op­rid­ser reg­ler­ne om er­hvervs­dri­ven­de fon­des køb af ydel­ser hos bestyrelsesmedlemmer.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer