Sagen om direktør Henrik Holtegaards talrige roller i KV Fonden giver ikke Erhvervsstyrelsen anledning til at gribe ind over for fonden.
Sådan lyder konklusionen, efter at ejendomsfonden har hyret advokatfirmaet Plesner til at udarbejde en redegørelse til Erhvervsstyrelsen om Henrik Holtegaards mange roller i fonden.
"Erhvervsstyrelsen tager bestyrelsens redegørelse til efterretning og finder efter en samlet vurdering ikke, at der er grundlag for, at styrelsen foretager sig yderligere i henhold til det af bestyrelsen fremsendte materiale. Styrelsen anser herefter sagen for afsluttet," skriver Erhvervsstyrelsen i en afgørelse fra september 2023, som Fundats har fået aktindsigt i.
Baggrunden for Erhvervsstyrelsens afgørelse er usædvanlig. Det er nemlig ikke styrelsen selv, der som tilsynsmyndighed for erhvervsfondene har valgt at gå ind i sagen. KV Fonden har på eget initiativ fået Plesner til at sende styrelsen en otte sider lang redegørelse, efter at nærværende medie havde stillet fonden en række spørgsmål om sagen.
Fem kasketter
Fundats beskrev i september 2023, hvordan Henrik Holtegaard, som har været medlem af KV Fondens bestyrelse i 23 år, også er fondens direktør og samtidig leverer ydelser som fondsadministrator, ejendomsadministrator, advokat og rådgiver. Dermed spiller Holtegaard og hans selskaber en central rolle i fondens aktiviteter, og han er samtidig inhabil i adskillige af de forhold, bestyrelsen skal tage stilling til.
Det er vel at mærke ikke i strid med loven, at fonde køber ydelser hos bestyrelsesmedlemmers virksomheder, så længe det sker på markedsmæssige vilkår, og reglerne i øvrigt bliver overholdt. Og bestyrelsesformand Bo Rygaard udtalte dengang, at ydelserne fra Henrik Holtegaards selskaber, som tilsammen løb op i omkring 2,5 millioner kroner, er markedskonforme, at bestyrelsen tager reglerne på området dybt alvorligt, og at bestyrelsen ved, at den er "in compliance".
Ikke desto mindre har KV Fondens bestyrelse altså bedt Plesner om at udarbejde en redegørelse til Erhvervsstyrelsen, der blev sendt 5. september 2023, syv dage før artiklen i Fundats blev offentliggjort.
"Baggrunden for fondens henvendelse til Erhvervsstyrelsen er, at fonden har modtaget en henvendelse fra mediet Fundats, der stiller en række spørgsmål til fondens governancemodel. Fondens bestyrelse finder det rigtigst, at fonden selv retter henvendelse til Erhvervsstyrelsen om denne henvendelse fra Fundats, ligesom fonden nedenfor har redegjort for den governancemodel, der er i fonden, og de overvejelser, som fondens bestyrelse har gjort i denne forbindelse," skriver KV Fondens advokat i redegørelsen, som Fundats også har fået aktindsigt i.
En fondsbestyrelse bør altid overveje, om man ikke i stedet bør have rene linjer – og sige, at bestyrelsesmedlemmer er bestyrelsesmedlemmer, og leverandører er leverandører.
Rasmus Feldthusen – professor, Københavns Universitet
Over for Fundats forklarer Bo Rygaard, at bestyrelsen valgte at sende en redegørelse til Erhvervsstyrelsen for at undgå misforståelser.
"Vi har i KV fonden altid lagt vægt på at have en åben dialog med vores eksterne stakeholders, herunder diverse myndigheder. Så da vi modtog henvendelsen fra Fundats, valgte vi derfor at orientere Erhvervsstyrelsen om det interview, jeg gav til Fundats, således at der ikke opstod misforståelser på baggrund af artiklen," skriver Bo Rygaard i en e-mail.
"Vi har efterfølgende noteret os, at Erhvervsstyrelsen tog vores redegørelse til efterretning og ikke fandt grundlag for at foretage sig yderligere," skriver han.
Bør generelt overveje rene linjer
Fundats har siden efteråret 2022 dækket en række sager om advokaters roller i danske fonde, herunder flere sager, hvor erhvervsdrivende fonde har købt ydelser hos egne formænd eller bestyrelsesmedlemmer, og fondsledelserne har handlet i strid med erhvervsfondsloven. Det er typisk sager, hvor forholdsreglerne om inhabilitet ikke er blevet overholdt, eller hvor ydelserne ikke er blevet købt på dokumenterede markedsvilkår, og hvor Erhvervsstyrelsen i flere tilfælde har udtalt kritik og udstedt påbud.
Generelt bør man i fondene overveje grundigt, om det er hensigtsmæssigt at indgå aftaler med egne bestyrelsesmedlemmer – også selv om man overholder loven, udtalte professor i fondsret ved Københavns Universitet Rasmus Feldthusen i januar.
"Man må altid starte med at spørge sig selv, om det overhovedet er i fondens interesse, at man indgår den slags aftaler. Ikke kun hvad angår pris og kvalitet, men også fordi man jo hele tiden skal holde tungen lige i munden for at sikre, at der ikke opstår interessekonflikter i bestyrelseslokalet," sagde Rasmus Feldthusen:
"En fondsbestyrelse bør altid overveje, om man ikke i stedet bør have rene linjer – og sige, at bestyrelsesmedlemmer er bestyrelsesmedlemmer, og leverandører er leverandører. Hvis et bestyrelsesmedlem gerne vil være leverandør for fonden, så bør vedkommende måske overveje, hvilken af de to heste, man vil ride på. For der kan opstå en mistanke om, at man er blevet valgt som fondens leverandør, fordi man sidder i fondens ledelse. Og det er et ærgerligt skudsmål at få."
Efter flere problemsager i de erhvervsdrivende fonde udgav Fondenes Videnscenter for få uger siden et notat, der opridser reglerne om erhvervsdrivende fondes køb af ydelser hos bestyrelsesmedlemmer.
